Apotekernævnet

Afgørelser i forbindelse med møde den 13. marts 2013

 

 

Sag nr. 1

I denne sag var klager utilfreds med, at apoteket ikke af egen drift havde oplyst, at nyt tilskudsår ville begynde allerede dagen efter klagers henvendelse på apoteket. Klageren havde på apoteket

spurgt til prisen på et bestemt lægemiddel. Da klager efter en uge henvendte sig på et andet apotek var egenbetalingen steget med ca. 1000 kr.,  fordi nyt tilskudsår var påbegyndt og klagers saldo i CTR ”nulstillet”.

 

Apotekeren har i sin udtalelse til nævnet kort redegjort for apotekets muligheder og rutiner i forbindelse med oplysninger om tilskudsår/skæringsdato m.v.

 

Apotekeren har i den forbindelse blandt andet oplyst at:

·    Alle borgere har en personlig skæringsdato i CTR (Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister), som afhænger af, hvornår man har haft sit første køb af tilskudsberettiget medicin

·    CTR-saldoen ”popper” ikke automatisk op, og det er ikke fast procedure på apoteket at undersøge denne hver gang

·    Skæringsdato fremgår af kundebon, og kunden kan altid spørge til det på apoteket.

 

Apotekernævnet noterede sig i forbindelse med sagens behandling, at det såkaldte behovsafhængige tilskudssystem blandt andet indebærer, at der efter sundhedsloven automatisk ydes tilskud ved køb af tilskudsberettiget medicin. Tilskuddets størrelse afhænger af den enkelte persons forbrug af medicin med tilskud i løbet af en periode på ét år. Man starter en ny tilksudsperiode første gang, man køber tilskudsberettiget medicin, efter at den forudgående periode på ét år er udløbet.

 

Nævnet noterede sig endvidere, at myndighederne har etableret et landsdækkende elektronisk register; Det Centrale Tilskudsregister (CTR). Hver gang en kunde køber tilskudsberettiget medicin, indberetter apoteket tilskudsprisen til registret. Registeret indeholder for hver enkelt person således en opdateret saldo over de tilskudspriser, apoteket har indberettet. Ud fra saldoens størrelse ved apoteket, hvor meget tilskud kunden skal have, når der købes tilskudsberettiget medicin.

 

CTR-saldoen nulstilles ved udløbet af et tilskudsår, og tilskud opnås først, når der i det nye tilskudsår er købt for mindst 900 kr. tilskudsberettiget medicin i tilskudspriser.

 

Nævnet fandt ikke, at det ikke kan kræves, at apoteket af egen drift undersøger og oplyser om tidspunktet for overgang til nyt tilskudsår. Nævnet lagde i den forbindelse lagt vægt på, at skæringsdagen for nyt tilskudsår er individuel for den enkelte borger. Det er ikke en dato, som apoteket er umiddelbart opmærksom på eller en oplysning, som automatisk ”popper op” i apotekssystemet i forbindelse med en ekspedition.

 

Apotekernævnet fandt på den baggrund ikke, at apoteket havde handlet i strid med God Apotekerskik.

 

 

Sag nr. 2

Klagen i denne sag var indsendt af en på vegne af en dyrlæge tilknyttet en dyrlægeklinik.

 

Klager var utilfreds med apotekets tone, da vedkommende søgte at indtelefonere en recept. Klager var endvidere utilfreds med, at apoteket kort inde i samtalen, hvor klager skulle til at oplyse sit autorisationsnummer, afbrød samtalen.

 

Ifølge klagen søgte andre ansatte på dyreklinikken efterfølgende at ringe til apoteket, men apoteket afviste ifølge henvendelsen på negativ vis opkaldene og nægtede at tage imod klagers autorisationsnummer.

 

Apotekeren har i sin udtalelse til nævnet afvist at have talt som anført i klagen. Apotekeren har oplyst, at det var svært at forstå klager. Ifølge apotekeren var klager blevet vred og havde selv foreslået, at en assisterende dyrlæge i stedet kunne indtelefonere recepten. Den assisterende dyrlæge havde ifølge apotekerens udtalelse i stedet ringet for at skælde ud. 

 

Ifølge apoteket har der været tale om sproglige vanskeligheder, hvor apoteket i lighed med apotekets almindelige praksis har anmodet en anden læge om at indtelefonere recepten eller telefaxe recepten i stedet.

 

Apotekernævnet fandt i forbindelse med sagens behandling, at sproglige forhold kan betyde, at et apotek kan blive i tvivl om indholdet af en ordination, og at det bør være såvel i apotekets som receptudsteders interesse at undgå fejl på grund af sproglige misforståelser.  Nævnet fandt således, at hensynet til at undgå fejl som følge af sproglige misforståelser kan begrunde, at et apotek anmoder om at modtage ordinationen på anden vis f.eks. på skrift eller via en anden læge.

 

Såfremt apotekerens udtalelse lægges til grund er det således nævnets opfattelse, at apotekets håndtering af sagen ikke kan kritiseres forudsat, at dialogen herom er foregået venligt og imødekommende.

 

Såfremt klagers beskrivelse af forløbet lægges til grund, vil der derimod efter nævnets opfattelse være tale om en klar overtrædelse af God Apotekerskik.

 

Apotekernævnet konstaterede i den konkrete sag, at der var så stor uoverensstemmelse mellem klagers og apotekets beskrivelse af forløbet og den ordveksling, som havde fundet sted, at det ikke var muligt for nævnet på det foreliggende grundlag at tage stilling til hændelsesforløbet.

 

Sammenfattende fandt nævnet herefter på det foreliggende ikke grundlag for at udtale kritik for manglende overholdelse af God Apotekerskik.