Apotekernævnet

Afgørelser i forbindelse med møde den 30. maj 2013

 

 

Sag nr. 1

I denne sag var klager utilfreds med behandlingen på apoteket, fordi klager ved kassen havde fået besked på at ”holde kæft”.

 

Apotekeren har i sin udtalelse til nævnet oplyst, at det var apotekeren selv, der ekspederede klager den pågældende dag.

 

Apotekeren har endvidere erkendt at have talt som anført af klager.  Ifølge apotekeren skyldtes dette imidlertid et forudgående forløb, hvor klager – efter to gange samme formiddag at have ringet til apoteket – på apoteket først havde overfuset apotekets elev og derefter havde skældt apotekeren ud flere gange.

 

Apotekernævnet lagde på baggrund af apotekerens udtalelse til grund, at sagen har taget sit afsæt i, at klages læge har oplyst, at klager kunne få en afdragsordning på apoteket som følge af en kronisk lidelse.

 

Apotekernævnet noterede sig i forbindelse med sagens behandling, at et apotek som udgangspunkt ikke har pligt til at tilbyde afdragsordning/henstandsordning til apotekets kunder. Er der tale om kronisk syge personer, som af Sundhedsstyrelsen har fået udstedt en kronikerbevilling, har apoteket pligt til at tilbyde patienten henstand med egenbetalingen til tilskudsberettiget medicin.  Henstandsordningen indebærer, at patienten som udgangspunkt hver måned skal betale en tolvtedel af et egenbetalingsloft, som er fastsat i sundhedsloven. En kronikerbevilling kan gives af Sundhedsstyrelsen efter ansøgning fra patientens praktiserende læge til personer, som er kronisk syge og som har store udgifter til medicin.

 

Nævnet vurderede, at apoteket flere gange og på forskellige vis overfor klager har søgt at redegøre for reglerne om kronikerbevilling og henstandsordning samt sammenhængen mellem dette og klagers udgifter til medicin.

 

Nævnet fandt endvidere, at der er grænser for, hvilken behandling man på apoteket skal acceptere fra apotekets kunder, og at det – når den grænse er nået – umiddelbart vil være forståeligt, at man siger fra, men at man også i sådanne tilfælde bør være opmærksom på sprogbrugen. Nævnet fandt det således ikke i overensstemmelse med God Apotekerskik at anvende eder overfor apotekets kunder.

 

Sag nr. 2

Klager undrede sig i denne sag over, at det ikke var muligt for ham på apoteket at nøjes med at købe 1 vaccine (Fluarix), men at apoteket havde udleveret en pakning med 10 doser.

 

Sagen opstod, da XX Sygehus opfordrede til, at klagers ægtefælle – som var i kemoterapi – fik en influenzavaccination, da der var tegn på en kommende epidemi. Klager henvendte sig til sin læge, som imidlertid ikke havde vacciner på klinikken, og som derfor ordinerede vaccine til afhentning på apoteket. Klager blev ved afhentningen af vaccinen på apoteket meget forbavset over at finde ud af, at der er tale om 10 doser, og at apoteket ikke forhandlede mindre end det.

 

Apotekeren har i sin udtalelse til blandt andet oplyst, at apoteket inden udlevering havde orienteret klager om, at lægemidler ikke tages retur, og således givet klager mulighed for at finde en anden løsning, samt at apoteket ifølge lovgivningen ikke har mulighed for at bryde pakningen (og dermed kun sælge 1 dose),

 

Nævnte konstaterede i forbindelse med sagens behandling, at apoteket havde ekspederet recepten i overensstemmelse med lægens ordination. Nævnet noterede sig endvidere, at Fluarix alene er markedsført i pakninger med 10 doser, og at der ikke umiddelbart er substitutionsmuligheder til pakninger med færre doser.  Endvidere giver lovgivningen som anført af apotekeren ikke mulighed for, at apoteket kan bryde en pakning og sælge herfra til forskellige kunder. Apoteket har således ikke haft mulighed for at tilbyde kunden kun én af de 10 doser til en forholdsmæssigt lavere pris.

 

Nævnet noterede sig i øvrigt, at der markedsføres andre influenzavacciner med kun 1 dosis, men at disse ikke umiddelbart kan erstatte Fluarix, ligesom disse er forholdsvist er en del dyrere end Fluarix.

 

Nævnet fandt, at ordinationen af 10 doser til en enkelt person er af et sådant omfang, at det umiddelbart burde have givet apoteket anledning til at søge ordinationen verificeret ved en kontakt til lægen. Var der tale om en fejlordination havde dette givet lægen mulighed for at undersøge andre muligheder, fx muligheden for at skaffe en vaccine fra en kollega eller ændre ordinationen til en anden vaccine. Det var dog samtidig efter nævnets opfattelse uklart, om situationen indbød til en dialog med klager om muligheden for at undersøge alternativer, idet klager ifølge eget udsagn havde en forventning om at kunne afsætte overskydende doser til egen læge.

 

Apotekernævnet fandt ud fra en samlet vurdering ikke, at God Apotekerskik er tilsidesat, men det havde efter nævnets opfattelse været hensigtsmæssigt, om apoteket havde kontaktet lægen med henblik på at få ordinationen verificeret.

 

Sag nr. 3

I denne sag var klager utilfreds med et ekspeditionsforløb på grund af følgende begivenheder:

 

·    Medicin bestilt til udlevering på apotekets udleveringssted blev ikke leveret

·    Ved telefonisk kontakt til apoteket oplevede klager, at en medarbejder afbrød samtalen flere gange, og at medarbejderen havde grinet ved fornyet kontakt

·    Klager havde bedt om at få lagt recepten tilbage på nettet (receptserveren), så lægemidlerne kunne hentes på et andet apotek. Da klager søgte at afhente medicinen her var dette ikke muligt, at recepten var ”låst” til det indklagede apotek.

 

Apoteket har i sin udtalelse blandt andet oplyst, at de afbrudte telefonsamtaler skyldtes, at apoteket havde fået et nyt head-set på apoteket, som medarbejderen ikke var så øvet i at bruge. Medarbejderen var kommet til at trykke på "læg på"-knappen to gange, og medarbejderen havde grinte lidt undskyldende. Medarbejderen har endvidere oplyst, at klager havde tilkendegivet, at klager ikke vil handle på apoteket igen, men medarbejderen havde dog ikke forstået på klager, at den ordinerede medicin ikke skulle sendes til udleveringsstedet. Medarbejderen har endvidere tilkendegivet, at hun flere gange havde beklaget forløbet overfor klager.

 

Apotekernævnet fandt på baggrund af klagen og apotekets udtalelse, at hændelserne måtte anses for et sammentræf af uheldige omstændigheder som følge af menneskelige fejl og misforståelser. Nævnet fandt således ikke grundlag for at gå ud fra, at der er tale om bevidste handlinger fra apotekets side.

 

Nævnet konstaterede imidlertid, at apotekets fejl har medført, at klager ikke modtog sin medicin rettidigt og fandt, at det samlede forløb derfor ikke kunne anses for at være i overensstemmelse med God Apotekerskik.