Apotekernævnet
 

Afgørelser i forbindelse med møde den 30. marts 2011

 

Sag nr. 1

I denne sag var klager utilfreds med apotekets rådgivning om priser i forbindelse med køb af teststrimler til apparat til blodsukkermåling. Klager mente, at apoteket i et forsøg på større indtjening eller vildledning fejlagtigt havde rådgivet om, at det bedre kunne betale sig for at købe et nyt måleapparat med strimler end at købe test strimler til apparatet.

Apoteket har i sin udtalelse til nævnet erkendt, at apotekets rådgivning i den konkrete sag ikke har været helt korrekt. Det fremgår af udtalelsen, at personalet som regel rådgiver kunderne om at købe en ny startpakke i stedet for en pakke, der alene indeholder teststrimler, fordi det sædvanligvis bedre kan betale sig for kunden som følge af firmaernes markedsføring. I den konkrete sag var de aktuelle priser imidlertid ikke undersøgt i ekspeditions- og rådgivningssituationen, hvilket apoteket beklager. Apoteket har samtidig afvist, at formålet har været at vildlede kunden eller udnytte situationen.

Nævnet fandt, at apotekets rådgivning om priser i den konkrete sag ikke havde været korrekt.

Nævnet lagde til grund, at den prissætning, som mange leverandører af produkter til blodsukkermåling anvender, ofte indebærer, at det er billigere for kunden at købe teststrimler sammen med et nyt apparat end at købe teststrimler alene, hvis der ikke ønskes store mængder teststrimler.

Nævnet fandt på den baggrund at kunne lægges til grund, at apotekets rådgivning vedrørende priser ikke havde til formål at vildlede klager, men at det skyldes, at apotekets medarbejder i den konkrete sag ikke havde undersøgt priserne på det pågældende produkt. Nævnet bemærkede, at man forudsætter, at apotekeren foretager sig passende skridt til at forebygge en tilsvarende situation.

Sag nr. 2

I denne sag var klager utilfreds med, at en meget tyktflydende skælshampoo var udleveret i en flaske med et for lille hul, som gjorde, at shampooen ikke kunne komme ud af flasken.

Klager havde reklameret over dette på apoteket og var i den forbindelse rådgivet om at blande vand i shampooen for at fortynde denne samt om at bruge kniv eller andet instrument for at få shampooen ud.

Apotekeren har i sin udtalelse til brug for sagen oplyst, at der var tale om en shampoo, der skulle fremstilles magistrelt fra et apotek med magistrel produktion. Apotekeren har endvidere oplyst, at man – da man blev gjort opmærksom på problemet – kontaktede leverandøren (apoteket med magistrel produktion), som oplyste, at den anvendte glasemballage var nødvendig, da plast ikke kunne bruges. Klagers hudlæge blev endvidere kontaktet for at afklare et andet produkt evt. kunne bruges.

Apotekeren har herudover oplyst, at apoteket i forbindelse med klagen på ny havde været i kontakt med leverandøren, som i den forbindelse oplyste, at man var bekendt med problemet, og at andre emballagetyper derfor havde været afprøvet men uden succes. Leverandøren foreslog, at det kunne være en mulighed at påfylde shampooen i salvedåser.

Apotekeren har i sin udtalelse beklaget den opståede situation, herunder at apoteket ikke havde informeret klager i tilstrækkelig grad, om hvilke tiltag, der var taget, samt at der ikke var fundet en tilfredsstillende løsning.

Klager har efterfølgende fået udleveret den ønskede shampoo i ændret emballage uden yderligere udgift.

Nævnet lagde i sine drøftelser lagt vægt på, at apoteket såvel via kontakt til leverandøren som til den ordinerende hudlæge havde forsøgt at imødekomme klagers problemer.

Nævnet fandt ikke, at det kunne lægges apoteket til last, at leverandøren ikke tidligere havde været i stand til at fremskaffe egnet emballage. Det var tilsyneladende først efter klagen til Apotekernævnet, at apoteket var blevet bekendt med, at der ikke for leverandøren var tale om en ny problemstilling.

På den baggrund fandt nævnet, at apoteket havde handlet i overensstemmelse med God Apotekerskik.

Sag nr. 3

Denne klage vedrørende spørgsmålet om diskretion.

Klager oplyste i sin klage, at apoteket i forbindelse med ekspeditionen havde talt så højt, at alle kunne høre, at der var tale om udlevering af morfin. 

Apotekeren oplyste i sin udtalelse blandt andet, at apotekerne har en generel informationspligt ved udlevering af medicin og at man altid kan forlange fuld diskretion, hvilket altid vil blive respekteret.

Apotekernævnet var enigt i, at apoteket har en informationspligt i forbindelse med udlevering af lægemidler. Nævnet lagde imidlertid vægt på, at denne informationspligt bør kunne opfyldes uden at tilsidesætte hensynet til diskretion, der efter nævnets opfattelse bør iagttages i alle tilfælde, også uden et udtrykkeligt ønske fra kunden. Nævnet fandt, at det er kritisabelt, hvis apoteket ikke har efterlevet dette.